Det er en micro-computer, der ikke er større end at du kan have den i lommen.
Microsoft MakeCode er et webbaseret udviklingsværktøj, der kan bruges til at programmere micro:bit og andre micro-computere. Værktøjet er gratis og findes på makecode.microbit.org.
Man skifter sprog ved at aktivere tandhjulet ved siden af Microsoft logoet og vælge sprog.
På startsiden har man mulighed for at lave et nyt projekt eller at arbejde videre med et af sine eksisterende projekter. Vælger man at oprette et nyt projekt, bliver man bedt om at vælge et navn til projektet.
Når man har oprettet sit projekt, vises selve programmeringsværktøjet. I venstre side vises en micro:bit, i midten en værktøjskasse med kodeblokke og til højre en byggeplads, hvor man kan sammensætte sine kodeblokke. Som det ses er der allerede indsat to blokke på byggepladsen, nemlig ved start (også kaldet når programmet starter i den nyeste version) og for altid. Kodeblokke der indsættes i ved start vil blive kørt én gang når micro-computeren starter op (eller bliver genstartet) og kodeblokke der indsættes i for altid vil blive gentaget så længe computeren er tændt.
Programmeringen foregår ved at man vælge en kodeblok fra værktøjskassen, som så trækkes til den ønskede position. Kodeblokkene er opdelt i forskellige kategorier alt efter hvad de gør, kodeblokke fra én kategori har samme farve som kategorien, det gør det nemmere at finde en kodeblok.
En hændelsesblok bliver aktiveret når der indtræffer en bestemt hændelse. Kodeblokken ved start er et eksempel på en hændelsesblok, som bliver aktiveret når micro-computeren starter. I input kategorien finde vi nogle andre interessante hændelsesblokke, f.eks. når der trykkes på knap A. Lad os lave et simpelt program der bruger de to indbyggede knapper og de indbyggede lysdioder.
Et kort øjeblik vil den viste micro:bit blive vist i grå nuancer, for derefter at blive vist i farver. Det betyder at den indbyggede simulator, har forstået vores program og vi kan nu teste funktionaliteten (uden at have en micro:bit).
Hvis vi trykker på knappen A på billedet vil de simulerede lysdioder vise en pil til venstre.
Hvis du højre klikker på når der trykkes på knap A hændelsesblokken og vælger dupliker, bliver der lavet en kopi af blokken, med indhold.
Men da der kun kan være en hændelsesblok til knap A har vi lavet en konflikt, dette vises ved at kopien er skraveret.
Vores program er nu blevet lidt mere interessant, og kan vise pil både til højre og venstre, afhængigt af hvilken knap der er trykket på sidst. Lad os uploade programmet til micro:biten.
Tilslut micro:bit’en til computeren med USB-kablet. Tryk på de tre prikker nederst i venstre side ved hent knappen.
Vælg par enhed.
Klik på par enhed.
Vælg din micro:bit i listen og tryk på få forbindelse (eller connect). Nu er micro:biten forbundet til computeren og er klar til at modtage programmet.
Tryk på hent så programmet blive sendt til micro:bit’en
Nu kan du teste programmet ved at trykke på de rigtige knapper.
Seriel er en kodeblok man kan bruge til at sende beskeder fra micro-computeren til computeren. For at computeren kan vise hvad micro-computeren har sendt, skal vi bruge en serial-terminal. Serial-terminalen er et program der forbinder til computerens serial-port og som kan sende beskeder til, og modtage beskeder fra denne.
Der er indbygget en serial-terminal i Makecode, som du kan bruge når micro:bit’en er forbundet til computeren.
Lad os udvide vores program med en seriel kodeblok.
Seriel-kodeblokke kan udover at snakke med computeren, bruges til at hjælpe med at finde fejl i et program, en arbejdsgang der hedder debugging, men mere om det senere.
Hvis man i sit program har brug for at sætte flere tekster sammen, kan man bruge en forbind kodeblok.
Ikke helt, men faktisk har vi fået præcist det vi bad om, nemlig at de to tekster ”Hej” og ”med dig” er blevet sat sammen inden de blev skrevet ud. Hvis vi havde bedt et menneske om at sætte de to tekster sammen, havde vedkommende nok sat et ekstra mellemrum ind imellem de to tekster, fordi sætningen så giver mening. Men som vi skrev tidligere, mangler computeren forståelse for hvad den laver, og derfor kan den ikke gætte, at vi godt ville have haft et mellemrum.
Der er flere måder at rette problemet på, vi kan enten tilføje det manglende mellemrum i den ene eller den anden tekst, eller vi kan vælge at sætte tre tekster sammen.
I eksemplet med at sammensætte tekster, var det jo i bund og grund ikke nødvendigt, at sætte teksterne sammen i et program, fordi vi allerede vidste hvad der skulle stå. Teksten er det man vil kalde konstant, den ændre sig ikke. Nogen gange har man brug for at teksten kan ændre sig, eller være variabel om man vil. Har man brug for dette vil man typisk oprette en variabel. En variabel kan sammenlignes med et stykke papir. Man kan skrive noget på papiret, gemme det væk og finde det frem senere og se hvad man skrev. Så kan man viske det tidligere skrevne ud og skrive noget anden og gemme papiret væk igen. For at kunne finde det rigtige stykke papir kan giver man det et navn, så man får fat på det rigtige stykke i bunken af papirer. På samme måde navngiver man variable. En variabel har et navn og kan have en værdi (det der står på papiret).
Hvis man skal have gentaget noget flere gange, kan man lave en løkke. Løkker findes i flere varianter og den vi vil kigge på, kombinere en løkke med en variabel. Variablen defineres og sættes af løkken og tælles op for hver gentagelse.
Måske ikke helt det forventede resultat. Der er umiddelbart to ting der overrasker:
Hvis vi gerne vil have en effekt af at tallene bliver skrevet et af gangen, kan vi bede programmet om at vente lidt for hver gentagelse i løkken. Dette gøres med pause blokken fra kategorien grundlæggende. Vi kan ændre på hvor lang pausen bliver, ved at trykke på 100 og vælge en anden længde, eller bare skrive den ønskede længde. Tidsintervallet måles i ms (1000-dele sekunder), 500 er f.eks. et halvt sekund.
Hvis vi ønsker at vores program kan fortælle hvor varmt (eller koldt) det er, har micro:bit’en indbygget en temperatur sensor. Lad os ryde op i vores program og slette indholdet af vores on-start-blok. Tag fast i for blokken og træk den hen over værktøjskassen, så bliver der vist en skraldespand og hvis du slipper muse-tasten, så slettes blokken med indhold.
Indtil nu har vi kun set på programmer hvor alle blokke bliver udført, men der er mange situationer hvor man kun vil udføre en eller flere blokke hvis nogle bestemte betingelser er opfyldt. En sådan opsplitning af hvilke blokke der udføres kaldes en forgrening, og vi vil prøve at lave et program der kan fortælle om det er lyst eller ej. Til det bruger vi en anden af micro:bitens indbyggede sensorer, nemlig lyssensoren.
Lyssensoren er integreret i de indbyggede lysdioder.
Hvis der er flere linjer i træk der er ens, vil seriel terminalen kun skrive linjen én gang, men skrive et tal foran, der fortæller hvor mange gange linjen er gentaget.
Hvis man er i gang med at lave et spil, vil man tit have indbygget lidt tilfældighed. Hvis vi f.eks. vil simulere et slag med en almindelig seks-sidet terning, kan vi bede micro:biten om at vælge et tilfældig naturligt-tal mellem 1 og 6.
Nu har vi en variabel som vi kan arbejde videre med, vi kan vælge at sende en besked til vores seriel-terminal, eller vise tallet på dioderne.
Resultatet kan læses i serial-terminalen og ses på dioderne.
Ind imellem har man brug at regne på inputtet fra en sensor, eller en variabel. Hvis man f.eks. skal udskrive temperaturen i Fahrenheit i stedet for i Celsius.
TF = TC*1.8+32
De forskellige regneoperationer, kan findes i matematik kategorien. Vær opmærksom på at resultatet udregnes som om der er parentes omkring hver blok.
Man kan også få brug for at gemme en kompleks beregning væk i en funktion. Vi kan lave en funktion der kan omregne fra Celsius til Fahrenheit.
Tilbage til toppen af siden
Tilbage til toppen af siden
Generelt når man laver programmer er det en god idé at inddele problemet/opgaven i mindre bidder og løse dem en af gangen. Når programmet en gang er færdigt, kan man lærer meget af at forklare til andre hvordan programmet virker, også selvom de måske ikke helt forstår hvad der sker.
I denne øvelse skal du kode en sprite (grafisk element bestående af én eller flere pixels) til at bevæge sig i en firkant hver gang der trykkes på A knappen.
Hints:
I denne øvelse skal du få lysdioderne til at tænde og slukke, så lyset bevæger sig fra øverst venstre hjørne til nederste højre hjørne.
Hints:
Ekstra øvelse:
Ret programmet således at lyset bevæger sig, så længe du holder A knappen inde.
Hint: Brug en mens blok og for altid blokken.
I denne øvelse skal du lavet et program der tænder og slukker en lysdiode hver gang A knappen trykkes ned. På hvert tiende tryk skal du tænde en anden lysdiode.
Hint: Brug en hvis-ellers blok.
Lav et spil hvor en sprite bevæger sig over skærmen, spriten skal skifte retning hver gang der trykkes på A. Målet med spillet er at spriten ikke må komme helt ud til kanten.
Når spillet er startet bevæger spriten sig (men en fornuftig hasthed)
Spillet startes ved at trykke på B.
Vis en sur smiley når man dør.
Hints:
Ekstra øvelse:
Ret spillet således at spriten bevæger sig hurtigere jo længere man har spillet.
Hint: Brug en variabel til at fortælle hvor lange pauser der skal holdes.
Her finder du forslag til mulige løsninger af opgaverne i afsnit 4. Husk på at der kan være flere måder at løse en programmeringsopgave på, så hvis dit program ser anderledes ud, betyder det ikke nødvendigvis, at det er forkert.
Ekstraopgave:
Ekstraopgave:
